Atletik

Sne ingen hindring

Familierne var ikke til at stoppe i Lundby Bakker

Trods masser af sne blev søndagens Familieorienteringsløb gennemført i Lundby Bakker
Trods masser af sne blev søndagens Familieorienteringsløb gennemført i Lundby Bakker

AALBORG: Dyb sne og glatte veje stoppede ikke Familieorientering i Lundby Bakker søndag formiddag. Antallet af deltagere var på rutschetur, men 30 friske forældre og børn og motionister løb eller gik på jagt efter poster i skoven ved den tredje af årets Familieorienteringsløb, som Aalborg Orienteringsklub havde inviteret til.

Banerne blev ændret på dagen, da sneen nogle steder tyngede grenene så langt ned over stier, at de var ufremkommelige, og stierne var svære at se for de første på ruterne. Men humøret var højt blandt alle de, som havde trodset sne, vind og kulde for at få en tur i skoven. I mål var belønningen en kop varm kakao.

Årets tre Familieorienteringsløb har været særdeles velbesøgt lige bortset fra det beskedne antal til sneløbet. Den første søndag i januar mødte 150 deltagere op, og søndagen efter var der rekorddeltagelse med 250 deltagere.

Har du lyst at udfordre dig selv med postjagt, så kan du til enhver tid med kort i hånden finde de faste poster, som Aalborg Orienteringsklub har sat op i blandt andet Lundby Bakkker, men også i Mølleparken, Dronninglund by og Blokhus Klitplantage.

Kort med poster kan gratis downloades fra klubbens hjemmeside aalborgorienteringsklub.dk

Der er også opsat holdere med foldere af kortudsnit i de forskellige skove.

Lørdag 5. april er der igen postjagt i Lundby Bakker i forbindelse med den årlige Find vej dag.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden