EMNER

Sneen kan bare komme an

Se billeder fra glatførekursus for cyklister

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

En mere realitisk køreøvelse blev udført på brostenene på C.W. Obels Plads. Rådet er at bruge ben og knæ til at holde balancen. Et lavere dæktryk er også en fordel i glat føre.

AALBORG:Sne og is ingen hindring for at cykle.

Det mener Dansk Cyklist Forbund, som torsdag inviterede til glatførekursus i Aalborg.

Men enten var det ikke fristende nok, eller også er cyklisterne ikke enig i påstanden. I hvert fald trak arrangementet ikke mange cyklister til udefra.

Går glip af frisk luft

- Vi synes det er ærgerligt, at folk stiller cyklen ind i skuret i november og først finder den frem igen i foråret. De går glip af en masse frist luft og god motion, og Danmark er et cykelland, hvor man også bør kunne cykle om vinteren, siger Michael Levisen Nielsen fra cyklistforbundets Aalborg-afdeling.

Med nogle nogle få øvelser og og forberedelser kan man cykle hele året rundt, mener han. For det første skal man regne med at bruge mere tid på turen til arbejde eller uddannelse, når det har sneet og er glat. Dernæst skal man øve sig lidt i at styre og bremse og holde balancen. Det sidste kan trænes ved at køre slalom mellem kegler eller følge en snor eller streg i sneen.

Bedre snerydning

Til gengæld kan cyklisterne ikke gøre så meget ved rydningen af stierne, og Dansk Cyklist Forbund efterlyser, at Aalborg Kommune gør mere ud af også at holde cykelstierne farbare. Men grundejerne har også et ansvar.

- Når kommunen har ryddet vejen for sne, kaster grundejerne meget tit sneen tilbage igen på vej og sti. Det var bedre at pakke sneen lidt mere på egen grund, så det ikke bliver en kamp frem og tilbage med sneen, hvor vi kommer i klemme, siger Michael Levisen Nielsen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.