Sneen lukker Eiffeltårnet

PARIS:Et voldsomt snevejr i den franske hovedstad, Paris, har lukket såvel Eiffeltårnet som den internationale lufthavn Charles de Gaulle. Flytrafikken til og fra lufthavnen har onsdagen igennem været uregelmæssig, og ud på eftermiddagen siger ledelsen i lufthavnen, at flytrafikken indstilles indtil tidligst klokken 17. Da lufthavnen blev lukket, blev sneryddere sendt ud på start- og landingsbanerne for at fjerne den sne, der begyndte at falde tungt ved middagstid. I forvejen var omkring hver femte flyvning blevet aflyst af de franske luftfartsmyndigheder på grund af vejrudsigten./ritzau/AFP