EMNER

Snefygning fører til togaflysninger

DSB aflyser syv myldretidsafgange mellem Aalborg og Frederikshavn mandag eftermiddag. Problemer mellem Aalborg og Lindholm

Arkivfoto
Arkivfoto

Opdateret kl. 19:57

NORDJYLLAND: Syv togafgange mellem Aalborg og Frederikshavn er mandag eftermiddag blevet aflyst på grund af den kraftige snefygning og det kraftige snefald.

Det oplyser informationschef Tony Bispeskov fra DSB.

- Det drejer sig om fire afgange fra Aalborg mod Frederikshavn og tre afgange fra Frederikshavn mod Aalborg, konstaterer Tony Bispeskov.

Aflysningerne

Den første aflysning er afgangen fra Frederikshavn klokken 14.56. De to andre aflyste afgange fra Frederikshavn er klokken 15.47 og 16.51.

Fra Aalborg aflyses afgangene klokken 15.00, 15.49, 16.49 og 17.49.

Alle øvrige afgange kører som normalt, men Tony Bispeskov vil ikke garantere, at der ikke sker forsinkelser af de afgange, som gennemføres.

- Banedanmark kan simpelthen ikke følge med med at få renset sporskiftene, når det fyger så voldsomt, fortæller informationschefen.

Ud med kosten

Tony Bispeskov forklarer, at sporskiftene normalt holdes fri for sne og is automatisk enten i form af elektrisk varme eller ved hjælp af gasvarm, som smelter is og sne i sporskiftene.

- Men det fyger simpelthen så meget, at Banedanmark mange steder er nødt til at sende en mand med en kost ud at fjerne isklumper, der kan dumpe ned fra togene. Klumperne er meget farlige for trafikken, konstaterer Tony Bispeskov.

Mandag aften valgte DSB at indstille alle intercitytoge mellem Aalborg og Lindholm, fordi sporskifterne i Lindholm drillede i snevejret. Derfor vil intercitytogene som normalt starter og slutter i Lindholm kun køre til og fra Aalborg. Lyntogene og regionaltogene vil betjente Aalborg Vestby og Lindholm stationer.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden