Snefygningen var den værste modstander

HJØRRING: Sne-mængderne kunne ikke sammenlignes med andre steder i landet, men den kraftige blæst og fygning skabte alligevel store trafikale problemer i Hjørring. Især ude på landet havde kommunen problemer med at holde vejene fri for sne. I Sæsing og på Fuglsigvej kørte sneplove i grøften, fordi de mistede orienteringen i de store driver. Ude på landet måtte materielgården også opgive at sprede sand og salt.