EMNER

Snekaos i fjordbyen

De lavest prioriterede veje blev slet ikke ryddet i løbet af dagen.

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Motorvejsafkørslen ved Hobro Vest var i en periode spærret af fastkørte lastbiler. Foto: Michael Bygballe.

De fleste tog det med godt humør, da kong vinters undtagelsestilstand blev trukket ned om ørerne på befolkningen i Hobro. Politiet lukkede i en periode for den gennemgående trafik, så den kommunale snerydning kunne få ryddet så meget op, at de biler, der blokerede trafikken kunne blive fjernet. Allerede før kl. 12 var byen farbar igen, men kun med forsigtighed og i langsom tempo. Flere valgte at lade bilerne stå og fortsatte til fods. Der var problemer ved alle rundkørsler, også de to rundkørsler i Hadsund og i Katbjerg, hvor lastbiler skred ud og spærrede for trafikken, bl.a. den tunge trafik med salt til og fra Dania. - Vore lagre af salt er ved at slippe op, kunne Hans Gro Hansen fra kommunens tekniske forvaltning allerede konstatere ved middagstid. Men lige nu handler det også om at få ryddet de store, gennemgående veje. Vejene er inddelt i tre klasser, og klasse c-vejene blev slet ikke ryddet i løbet af dagen.