Snekaos i nord

ÖSTERSUND:Et voldsomt snevej skabte fredag aften og lørdag morgen kaos i Jämtland og Vasternorrland i Nordsverige. Flere end 10.000 hustande var lørdag morgen uden el, og mange steder var der heller ingen varme. Snefaldet begyndte sent fredag eftermiddag og førte omgående til problemer for trafikken. Mange biler og lastbiler kom i vanskeligheder, men der er ingen rapporter om alvorlige ulykker. Strømafbrydelserne skyldtes væltede træer og nedfaldne grene. /ritzau/TT