Snekke fylder 60 år

Snekke Kristensen maler naivistiske malerier.

Snekke Kristensen maler naivistiske malerier.

¤Snekke Kristensen, billedkunstner, Nørre Torv 7, Hjørring, fylder torsdag 60 år. Snekke Kristensen er rigtig Hjørring-dreng. Han elsker at lege med motiver, som han henter rundt om i barndomsbyen. Ofte maler han på bestilling, og han har udført en lang række af den type arbejder - blandt andet for FOA . Han er selvlært som maler og har malet, siden han som 17-årig spillede i et pigtrådsband med maleren Johannes Hofmeisters søn, Peter. De øvede i malerens atelier og det inspirerede unge Snekke til selv at gå i gang med maleriet. Malerierne er naivistiske, og i billederne giver Snekke sin lille kommentar til samfundet. Maleprocessen er meget langsom og fysisk krævende - og der skal males meget, for billederne er populære. I forbindelse med fødselsdagen åbner Galleri art So-To i Aalborg 9. februar en udstilling med Snekke Kristensen. Han har haft travlt med at male 50 billeder til udstillingen. Da han i februar 2006 viste udstillingen ¿Breve fra Nordjylland¿ i samme galleri var alle 45 billeder solgt på halv- anden time.