Sneplove rykkede ud

Slud og sne skabte onsdag morgen glatte veje i Vendsyssel. Sneplove måtte endda rykke ud på motorvej E45.

Sne og slud skaber glatte veje over det meste af Nordjylland. Arkivfoto: Lars Pauli

Sne og slud skaber glatte veje over det meste af Nordjylland. Arkivfoto: Lars Pauli

I de tidlige morgentimer onsdag meldte Vejdirektoratet især om is og sneglatte veje i Jammerbugt, Thisted og især Hjørring Kommune. Og på Frederikshavnsmotorvejen var Vejdirektoratets sneplove ude for at fjerne sjap, oplyser vagthavende hos Vejdirektoratet. Stadig glat på små veje Men som temperaturerne sneg sig over frysepunktet i løbet af onsdag morgen, var føret på de større veje igen normal omkring klokken 08. Vejdirektoratet advarer dog stadig om glatte veje på de mindre veje i Jammerbugt Kommune. På trods af det glatte føre, så melder Falck ikke om uheld.