Snestorm greb ind i brætspilfinale

Skolevæsen 15. februar 2005 05:00

} BACKGAMMON: Peder Jensen og Johnny Hakonsen fra Fjerritslev måtte stå for spillene begge dage i Fredericia, da der var finale i backgammonturneringen i 2. division vest. Egentlig skulle de afløses søndag af Niels Pedersen og Jesper Sørensen fra Klods Hans-holdet, men det satte sneen en stopper for. De fire kampe endte med en sejr over Århus III og tre uafgjorte spil mod Viborg I, Viborg II og Horsens. Det bringer Klods Hans på en samlet fjerdeplads i rækken, og de rykker derfor ikke op. } STRØMAFBRYDELSE: Den sydøstlige del af kommunen blev søndag aften ramt af strømsvigt i tre kvarter, og det var ikke snevejret og stormens skyld. Årsagen var en i et koblingsanlæg ved vindmøllerne syd for Bejstrup, oplyser teknisk assistent Jens Mose Pedersen fra Han Herreders Elforsyning. } TYVERI: Søndag morgen mellem 4.45 og 5.30 stjal en eller flere ukendte gerningsmænd en rød Skoda Fabia, der var parkeret foran diskoteket Klods Hans i Fjerritslev. Bilen har registreringsnummeret VP 30979, oplyser Løgstør Politi. } EVENTYR: Alle elever på Thorup-Klim Skole er i gang med at indøve forestillingen til årets skolefest torsdag aften. Denne gang er det en muscial, bygget over fire af H. C. Andersens eventyr, Klods Hans, Kejserens nye klæder, Prinsessen på ærten og Svinedrengen. } CD: Eleverne i to specialklasser på Fjerritslev Skole øver sig i denne uge på rytmiske sange med musikeren Viggo Steincke. Temaet er Klassen, og de har selv fået ideer til tekster og lavet rasleinstrumenter. Planen er at slutte med at indspille en cd.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...