Snigpremiere i Bio

Film 28. september 2002 08:00

HJØRRING: I eftermiddag kan man ikke bare komme til snigpremiere i Hjørring Bio Center, man kan også møde en række skuespillere, der bl.a. vil skrive autografer efter filmen. Det gælder nemlig den danske film Min Søsters Børn i Sneen, der reelt først har officiel danmarkspremiere på fredag 11. oktober. Men biografen er altså en uge tidligere ude med filmen, der er nummer to i rækken af Min Søsters Børn-filmene. I eftermiddag er der besøg af instruktøren af filmen, Thomas Villum Jensen, og derudover også skuespillerne fra filmen Neel Rønholt, Stefan Pagels Andersen, Mikkel Sundø, Benedikte Maria Mouritsen og endelig Fritz Bjerre Donatzsky-Hansen. Efter filmen vil de uddele filmplakater og skrive autografer. -sand

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...