Snittet med grillkniv under festival

To unge svenskere kom i slagsmål på en café i Skagen.

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Slagsmålet endte med knivstikkeri, så politiet afhørte herefter en række cafegæster. Foto: Hans Ravn

SKAGEN:Sent lørdag eftermiddag kom to unge svenskere i slagsmål på Jacobs Café og Bar på Havnevej i Skagen.

Ifølge NORDJYSKES oplysninger havde de været oppe at skændes, hvorefter de unge mænd begyndte at slå hinanden med knytnæver.

Svenskerne har ifølge vagtchef Peter Redder fra Nordjyllands Politi været berusede, og under tumulten vælter den ene mand ind over cafébordet og får på den måde snittet sig i panden med en grillkniv.

- Der blev ikke stukket med forsæt, siger vagtchefen.

Slagsmålet skete midt under Skagen Festival, og der var derfor sort af mennesker på Havnevej.

Et par forbipasserende greb ind i konflikten mellem de to svenskere.

Der blev sendt en ambulance, og politiet tog ingen chancer og mødte talstærkt op, herunder to motorcykelbetjente.

Ifølge en politiassistent er de to svenskere venner, og der foreligger ikke en anmeldelse af episoden.

- Der kan dog blive tale om, at svenskerne bliver præsenteret for en bøde, siger Peter Redder.

Mens politiet kørte væk med den ene mand blev den anden mand transporteret til Frederikshavn Sygehus, hvor han skal syes i panden.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.