Tyverier

Snød og bedrog byggemarked

To mænd oprettede konto i en andens navn og købte stort ind

Arkivfoto

Arkivfoto

AALBORG:I første omgang lykkedes det to mænd at snyde byggemarkedet STARK på Håndværkervej i Aalborg samt i Skanderborg, men snyderiet blev senere opdaget.

Derfor blev de to mænd, som begge er midt i tyverne og fra Himmerland, onsdag idømt henholdsvis 80 dages og 50 dages betinget fængsel i byretten i Aalborg, oplyser anklager John Kølbæk.
Begge bad sig til til at overveje en anke af dommen.

Viste stjålet kørekort

Det var i januar 2010, at den ene af mændene oprettede en konto i et andet navn ved at vise et stjålet kørekort og skrive en falsk underskrift. Derefter brugte begge kontoen til at købe blandt andet fliser og vinduer hos STARK i Aalborg, og den ene af mændene hentede også varer hos STARK i Skanderborg. Ialt fik de to varer for godt 62.000 kroner. Men under forsøget på at bruge kontoen til at få udleveret en brændeovn til 18.000 kroner hos STARK i Bjerringbro mislykkedes snyderiet, da personalet fattede mistanke til de to mænd.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.