Snorkeldykker driver til havs ved Langeland

Søværnet er på redningsaktion ved Langeland, da en snorkeldykker er drevet ud i Storebælt.

Snorkeldykker driver til havs ved Langeland

En snorkeldykker er forsvundet ud fra kysten på Sydlangeland, og Søværnets Operative Kommando, SOK, har iværksat en redningsaktion.

- En makker slår alarm, og vi er på vej med en helikopter og et skib, men vi har ikke lokaliseret dykkeren endnu, siger vagthavende officer til Ritzau.

Alarmen kom 13.04 søndag eftermiddag fra snorkeldykkerens kammerat, og SOK vurderer, at snorkeldykkeren formentlig er drevet omkring en kilometer ud i Storebælt.

Begge dykkere gik i vandet ved Langelandsfortet, men derefter mistede de kontakt med hinanden.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.