Udland

Snowden: Briterne har udleveret overvågning til NSA

Whistlebloweren Edward Snowden afslører tæt samarbejde mellem amerikansk og britisk efterretningstjeneste.

Snowden: Briterne har udleveret overvågning til NSA

Afsløringerne fra den sigtede amerikanske whistleblower Edward Snowden fortsætter og fortsætter.

Den seneste går på, at den britiske efterretningsenhed GCHQ ifølge den 30-årige har leveret store mængder personoplysninger til det amerikanske efterretningsbureau National Security Agency (NSA).

Afsløringen bringes af den britiske avis The Guardian, som også har stået bag Snowdens tidligere afsløringer og blandt andet været vært for en chat mellem den sigtede efterretningsmand og avisens læsere.

GCHQ, der står for Government Communications Headquarters, har aflyttet fiberoptiske kabler, der leder international telefon- og internettrafik.

NSA og GCHQ har samarbejdet og udvekslet information i årtier. Den britiske udenrigsminister, William Hague, har tidligere hævdet, at overvågningen følger britisk lov.

Der er spekuleret i, om NSA benytter internationale partnere for at omgå amerikansk lov.

Ifølge amerikansk lov skal efterretningsbureauet have tilladelse fra en hemmelig føderal domstol for at få tilladelse til overvågning af personer.

En talskvinde fra NSA afviser denne spekulation.

Sent fredag amerikansk tid faldt den længe ventede sigtelse for spionage mod Edward Snowden, der har søgt tilflugt i Hongkong.

/ritzau/NTB

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst