EMNER

Snowden søger politisk asyl i Rusland

Præsident Putin er villig til at lade den amerikanske efterretningsmand blive i Rusland

Foto Scanpix

Foto Scanpix

RUSLAND:Whistlebloweren Edward Snowden har søgt om politisk asyl i Rusland, oplyser de russiske immigrationsmyndigheder over for flere nyhedsbureauer.

Ifølge en kilde har en repræsentant for Wikileaks, der ledsager Snowden i Moskva, afleveret hans asylansøgning.

Ansøgningen er indgivet til det russiske udenrigsministeriums konsulære kontor i lufthavnen Sjeremetjevo søndag aften.

Lidt tidligere sagde præsident Vladimir Putin til journalister, at Snowden, der har afsløret, hvordan USA spionerer, kan få lov til at blive i Rusland.

Men det er på betingelse af, at han ikke her foretager sig noget, der skader USA.

/ritzau/Reuters

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.