Snyd med id-kort

19-årig brugte anden persons sygesikringskort for at komme ind på værtshus

En 19-årig mand bruge et sygesikringskort tilhørende en anden for at komme ind på værtshus i Thisted. Arkivfoto

En 19-årig mand bruge et sygesikringskort tilhørende en anden for at komme ind på værtshus i Thisted. Arkivfoto

THISTED:Snyd med id-kort giver en plet på straffeattesten.

Det må en 19-årig mand fra Sønderjylland sande, efter han natten til søndag anvendte en andens sygesikringsbevis for at komme ind på Fort Indian i Storegade. Manden har et to-årigt forbud mod at komme på værtshuset.

Den 19-årige mand er sigtet for personelfalsk, da han ifølge politiet har misbrugt et personligt dokument, og han kan nu se frem til et bødeforlæg.

- Jeg vil på det kraftigste opfordre til, at man lader være med at misbruge andres sygesikringsbevis, da overtrædelsen bliver registreret på ens straffeattest, siger politikommissær Andreas Søgaard, lokalpolitiet i Thisted.

- Man tænker måske ikke på det i nuet, men en plet i straffeattesten kan få uheldige konsekvenser, når man for eksempel søger job og bliver fravalgt på grund af straffeattesten, siger Andreas Søgaard.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.