Danmark

Snydt af fødevareindpakning? Det skal du gøre

Vær kritisk og anmeld fup med fødevareemballage, lyder opfordringen fra Forbrugerrådet Tænk

Roastbeefen kan have fået en tur med sovsekulør for at optræde med lækker stegeskorpe på pakningen. Arkivfoto: Michael Koch

Roastbeefen kan have fået en tur med sovsekulør for at optræde med lækker stegeskorpe på pakningen. Arkivfoto: Michael Koch

DANMARK:Roastbeefens "stegeskorpe" består af tilsat karamelfarve, smoothien er sodavand i forklædning, mens pizzatoppingen er palmeolie og vand.

Fødevareproducenterne bevæger sig nogle gange til grænsen og over den, når det handler om at lokke forbrugerne til at lægge deres varer i indkøbsvognen.

- Der er en kæmpe gråzone. Meget af markedsføringen er lovlig, men let at misforstå for forbrugerne. Og der vil vi gerne have producenterne til at tage et større ansvar og indse, at de er med til at skabe forvirring, siger Camilla Udsen, seniorrådgiver i fødevarepolitik hos Forbrugerrådet Tænk.

Seks ud af ti føler sig snydt

I forbindelse med en ny kampagne har Forbrugerrådet Tænk gennemført en undersøgelse, der viser, at seks ud af ti forbrugere har følt sig snydt af fødevareemballage.

Men hvor det er forholdsvis enkelt at få pengene tilbage eller ombyttet andre materielle varer som for eksempel tøj eller elektronik, er det straks mere vanskeligt, hvis fødevarer ikke indeholder det, emballagen lover.

Det er en gode idé at ringe eller skrive til butikken og producenten i håb om, at oplysningerne på emballagen bliver rettet, hvis de er fejlbehæftede eller misvisende.

Ellers kan du gå skridtet videre og udfylde en klageformular på Fødevarestyrelsens hjemmeside, fortæller fuldmægtig hos Fødevarestyrelsen Sofie Faltum.

- Grunden til, at en forbruger skal gøre sig den ulejlighed at klage, er, at det kan blive rettet op, hvis mærkningen ikke lever op til reglerne. Er der hold i klagen, vil der blive fulgt op over for virksomheden. Det kan føre til en indskærpelse, et påbud eller en bøde, siger hun.

Sådan undgår man at blive snydt

- Vær kritisk. Pas på betegnelser som "med kyllingesmag". Det kan betyde, at varen slet ikke indeholder kylling.
- Læs grundigt på pakken. Brug tid på at læse, hvad der står. Selv om kartonen er prydet af friske appelsiner, kan juicen sagtens være fra koncentrat.
- Vær på vagt over for falske mærker. Nøglehullet eller Fuldkornsmærket kan være en god hjælp. Men husk, hvordan mærket ser ud og lad dig ikke snyde af kopimærker.
Kilde: Forbrugerrådet Tænk.

Oftest vil en klage over fødevarers indhold høre hjemme under Fødevarestyrelsen. Men der kan være tale om vildledende markedsføring, hvor det helhedsindtryk, forbrugeren præsenteres for på varens emballage, er misvisende.

- Vi har også sanktionen i markedsføringslovens paragraf tre, der kan ende med at udløse en bøde. Jeg ville dog kontakte Fødevarestyrelsen i første omgang, siger fortæller fuldmægtig hos Forbrugerombudsmanden Mette Saabye Maaløe.

/ritzau/FOKUS

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.