Snydt for EM-deltagelse

Camilla Christensen, Aabybro, havde set frem til at deltage i EM i military for juniorer i den kommende weekend i Belgien.

Camilla Christensen kommer ikke med til EM i Belgien på grund af en fejl i Dansk Rideforbund. Arkivfoto: Michael Koch
Belgien 4. september 2009 12:36

Men det bliver ikke til noget. Hun må blive hjemme på grund af en fejl hos Dansk Rideforbund. Det fortæller Poul Zinck, formand for Fristrup Rideklub, hvor Camilla Christensen rider. De internationale regler for deltagelse er ændret. Men det har Dansk Rideforbund glemt at fortælle Fristrup Rideklub, og i øvrigt også en række andre klubber i landet. Camilla Christensen kvalificerede sig sidste år til dette års EM. Men de ny regler siger, at EM deltagerne skal kvalificere sig i år. Det krav kan Camilla Christesen ikke opfylde. - Camilla kunne sagtens have kvalificeret sig i år, men vi vidste ikke, det var nødvendigt for at hun kunne komme med til Belgien, siger Poul Zinck. Camilla Christensen blev dansk mester for 14 dage siden. - Vi overvejede at Camilla skulle droppe DM-stævnet, for ikke at overbelaste hesten, inden EM. Heldigvis kom hun med til DM, ellers havde hun ikke kun mistet en EM-deltagelse, men også et dansk mesterskab, siger Poul Zinck. - Det er meget ærgerligt det, der er sket. Dansk Rideforbund har beklaget, men det sender jo ikke Camilla til EM i Belgien, siger formanden.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...