So ein ding muss ich auch haben

Meldingen om et pænt regnskab fik safterne til at stige på Nibe Festivalens medhjælperfest

Virksomhedsøkonomi 26. september 2005 06:00

- Ist das war. Balance i regnskabet på dette års Nibe Festival, måske et lille overskud. Dass kan doch nicht sein. - PROST Jo, jo den er god nok, Fygten for et underskud måske i millionklassen på den lille fede 2005 blev overraskende for de fleste manet i jorden af formand Peter Møller Madsen på medhjælperfesten i tyrolerlands tegn. - Det er jeres skyld, kære medhjælpere. I hev os op til sidst, selv om forsalget kort før åbningen var katastrofalt. - PROST. Uimodståelige Vejgaard Tårnblæserlaug er nyskabende inden for dansk underholdning - virtuose må deres instrumenter, morsomme i deres tyroler-udgaver af kendte sange, og overgik langt garvede Johnny Reimar, der kørte sit playback-show vel rigeligt af på rygraden. Det hører dog med, at når selveste kult-reimar står stor og mægtig deroppe på scenen, og inddrager publikum i smølfer med store babser, og "En kort en lang"så bliver der lyttet og levet med. Og hvad med "Lille fregnede Louise" fra Karise. - PROST. - De fleste af jer var ikke født, da jeg lancererede den. - PROST. Fadøl så store som en fed bayer gled ned i stride strømme, Lions Club Nibe serverede for første gang pølser og spareribs, og slap mere end hæderligt fra det - det var bare lige det med håndtryk og kram lige efter middagen - for spareribs er lettest at spise med fingrene, og det har konsekvenser.... - PROST Heidi og Heinz hoppede og dansede på bordene mellem øl, vin, glas og bitter næsten uden at ramme, årets dvd om Nibe Festivalen 2005 blev solgt i baren med en øl i bonus for hvert eksemplar, DK 80 øsede af 80erne, bandet Tennis servede en del esser, og den sidste gik hjem ved 02-tiden. - PROST.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...