Social ansvarlighed er vigtigst i ny kommune

Byrådskandidaten Hanne Svensmark vil have en kommune med mindre bureakrati, som tager vare på folket .

JERSLEV:Hun er født i Vestjylland i en flække uden for Lemvig, men kalder sig selv for blandingsjyde, fordi hendes barndom var præget af flytteri og en snert af rodløshed. Da hun blev færdiguddannet som præst i 1993 fik hun arbejde i Jerslev, hvor hun har oplevet både sorg og glæde. Hun har været politisk aktiv for Det Radikale Venstre siden begyndelsen af 80'erne, og nu vil hun i byrådet i den kommende storkommune. Hanne Svensmarks vision er en kommune med social ansvarlighed. Højskolebarndom Selvom Hanne Svensmark har været fast forankret i det lokale samfund i Jerslev siden sin ankomst i 1993, så har hendes liv ikke altid været præget af de samme trygge omgivelser. - Mine forældre har givet mig en god opdragelse og nogle gode værdier, men vi boede flere steder, og det gav lidt rodløshed, fortæller den 44-årige præst. Hun er født i Fjaltring, hvor hun boede de første seks år af sit liv. Hendes far stiftede efterfølgende Vestjyllands Højskole, som i 6-7 år dannede rammen om familiens liv. Senere rejste familien til Østjylland på grund af forældrenes engagement i friskoler i henholdsvis Vejle og Kolt. Hanne Svensmark fik derfor sin studentereksamen i Skanderborg, så nye byer, skoler og indtryk har der været masser af. Glæde og sorg i Jerslev Som færdiguddannet præst fik hun job i Jerslev Kirke. Et job hun betegner som et drømmejob, men som samtidig fylder meget i hovedet. - Når man er præst, er man det hele døgnet, siger hun. Jerslev er den by, som Hanne Svensmark har boet længst tid i, og hun føler sig hjemme i byen. - Jeg går utroligt godt i spænd med de mennesker, der bor her. Og byen har meget at byde på og gode muligheder for børn, siger præsten, der da også har været aktiv i borgerforeningen og i øjeblikket i skolebestyrelsen på Toftegårdsskolen. Men livet i Jerslev har ikke altid været lutter lykke. For to år siden mistede Hanne Svensmark sin mand. - Min mand begik selvmord, og det var meget hårdt, siger Hanne Svensmark og fortæller videre: - Men folk her i byen har bakket mig op, og været meget hjælpsomme med at få mig på benene igen. Hanne Svensmark har for nylig været med til at stifte foreningen "Efterladte i Nordjylland", som skal være en støtte for selvmodsefterladte. - Vi vil presse på for, at man forebygger selvmord bedre fra politisk side, siger hun. Politisk hjertebarn I det hele taget er Hanne Svensmark meget optaget af socialpolitik. Hendes hjertebarn er bedre skoleforhold for handicappede børn. - Det bliver en stor opgave for kommunen, når ansvaret for handicappede børn i specialskoler skal overgå fra amtet til kommunen. Kommunen skal kende sine begrænsninger, og det skal ske gradvist, hvis ikke børnene skal blive gidsler, lyder det fra Hanne Svensmark, der blandt andet mener, at autistiske børn stadig skal høre under amtet. Efter nogle års politisk stilstand føler hun sig nu klar til at engagere sig igen. - Jeg har jo været med hos Det Radikale Venstre i mange år, og jeg har desuden været kredsformand i Sæby og næstformand i Nordjyllands Amt for partiet. På et tidspunkt fik jeg politisk allergi og stoppede engagementet. Men det er lidt som en cirkushest, der ikke vil ud fra manegen, siger Hanne Svensmark. Mindre bureakrati Cirkushesten skal imidlertid ikke bare ind i manegen for at nyde spotlightet. Tingene skal forandres, og selve tanken om at bygge en ny kommune op tiltaler den radikale politiker. - Jeg vil gerne være med til at bygge en ny virksomhedskultur op, for jeg mener ikke kommunen er en god arbejdsplads nu, siger Hanne Svensmark, der gerne ser, at ansatte på kommunen får mere ansvar i sammenlægningskommunen. Der er for meget kontrolkultur i øjeblikket, og der er ingen fare ved at give medarbejdere mere ansvar. Kontrollen ødelægger arbejdsglæden, siger hun. - En hjemmehjælper, der kun må bruge tre minutter til dit og dat har ingen glæde ved sit arbejde, pointerer Hanne Svensmark. Hun mener, at tingene er for bureaukratiske i øjeblikket, og peger blandt andet på, at klager over det offentlige ofte bliver modtaget med irritation. - Klager bør behandles positivt, for vi kan måske lære noget af dem. Det handler jo i bund og grund om kommunikation, siger Hanne Svensmark, der blandt andet vægter social ansvarlighed højt, fordi hun har lagt øre til mange dårlige eksempler fra borgere i sit virke som præst.