Socialdemokrater vil have skattestigning

Foreslår en skattestigning på minimum 0,5 procent ved budgetlægning

Ole Jensen
Gruppeformand og borgmesterkandidat Thøger Kristensen hos socialdemokraterne mener at de manglende 30 mio. på bundlinjen de kommende år i det kommunale regnskab primært skal findes ved en skattestigning. Arkivfoto
Rebild 1. september 2016 10:35 - Opdateret 1. september 2016 16:40

REBILD: Socialdemokraterne i Rebild Kommuner mener at kommunen bør søge om at få lov til at sætte skatten op med minimum 0.5 procent.

Kommunen har i forvejen Nordjyllands laveste skatteprocent og er aktuelt hårdt klemt på økonomien i forbindelse med budgetlægningen for 2017 og frem.

Her mangler der 30 millioner kroner årligt på bundlinjen og en væsentlig del af disse bør efter socialdemokraternes mening findes ved en skattestigning.

- Vi har en effektivt drevet kommune, hvor vi får forholdsvis meget kommunal service for små penge. Alligevel trues den kommunale kernevelfærd nu med store besparelser. Borgerne i kommunen kræver kvalitet i den kommunale service. Vi skal fortsat være en attraktiv kommune for tilflyttere, og det kræver en ordentlig kommunal service, påpeger gruppeformand og borgmesterkandidat Thøger Kristensen efter et socialdemokratisk medlemsmøde onsdag aften.

- Yderligere nedskæringer kan ikke realiseres som endnu en grønthøster-besparelse, for vi har allerede effektiviseret og optimeret. Yderligere nedskæringer for 20-30 millioner vil skære for dybt, tilføjer han.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...