EMNER

Socialdemokraterne vil have kommunen til lommerne

S mener ikke, at handelsslivet skal betale for gågade

HJØRRING:Den socialdemokratiske gruppe i byrådet fastholder, at handelslivet ikke skal betale til vejanlæg. Aktuelt den ny gågade i Hjørring. Det siger byrådsmedlem Ole Ørnbøl (S), som et svar til lokallistens Viggo Bilde. Sidstnævnte har slået til lyd for at handelslivet burde bidrage i en eller anden udstrækning til gågaden Hjørring. Viggo Bilde og andre er betænkelige ved, at der er sat 30 mio. kroner af til gågade i de kommende år. Viggo Bilde har sagt til NORDJYSKE, at han frygter en skæv geografisk balance i kommunens vej- og anlægsinvesteringer, hvis 80 pct. af investeringerne ligger i Hjørring. Ole Ørnbøl undrer sig over, at Viggo Bilde stiller sagen op på den måde. - Man kan ikke drive Hjørring Kommune med den slags procentregning. Vi er nødt til at prioritere nødvendige trafikløsninger først, siger Ole Ørnbøl. - Viggo Bilde har selv været med til at lave budgettet. Han har selv været med til at prioritere vore investeringer. Vi har bevidst valgt områder ud som vi prioriterer højest, blandt andet Park Vendia. Hvis vi havde fået flere penge, kunne vi være kommet længere rundt i kommunen. Viggo nævnte som eksempel på geografisk skævvridning, at der ikke er sat penge af til projekter i Sindal. Ole Ørnbøl erkender, at Sindalprojekter i første omgang ved en fejl var faldet ud af investeringerne, men understreger, at man er blevet opmærksom på fejlen. Investeringerne kan justeres ved efterårets budgetforhandlinger, så visse Sindalprojekter tages med ind i overvejelserne tidligere end beregnet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst