Kystsikring

Socialismen stendød

Jeg må indrømme, at jeg bliver både glad og lidt overmodig, hver gang det lykkes mig at få betonsocialisten i Aabybro, Jens Dige, ud af busken.

Også 29.6. Dog lidt trist, at det skal være min person, der skal fokuseres på fremfor politik, Så det må jeg altså råde bod på. Jeg har åbenbart rørt ved noget meget helligt i Jens Diges indre, hans kærlighed til socialismen (med mit indlæg 26.6.), i øvrigt en styreform, der ingen fremtid har i moderne samfund. Til læserens oplysning var det i den bedste mening, at jeg i nævnte indlæg ilede MF'eren Orla Hav (S) til hjælp, så han kunne få ørenlyd i det støjende folketing. Jeg rådede ham til fra talerstolen af erklære socialismen stendød. Tilbage til Jens Dige. Han har ret i, at sommeren er agurketid i journalistik. Danskerne er jo draget udenlands på ferie. De har nu om dagene pengene dertil. Dog er det besynderligt, at denne agurketid eksisteret hele året, når talen falder på manglende politik hos S, der stedse er god til at foreslå store udgifter, mens det kniber noget mere på indtægtssiden. Med journalisten Bent Øbergs ord (stadig vist nok socialdemokrat?): "Det må erkendes, at S' rolle som magtfaktor i landets politik er udspillet". Han siger videre, at han godt kan forstå, hvis "overbeviste" socialdemokrater til næste valg - det er om tre år - står og tænker om netop S: Hvad er det dog, jeg lægger stemme til? Der er, Jens Dige, fortsat forhold i S, der er tabu. Eksempelvis at tage stilling til mantraet: Skat kontra velfærd. Det var blandt meget andet årsagen til, at S tabte så afgørende ved seneste valg. Det står rent galt til i partiet, der det meste af forrige århundrede havde bred opbakning i befolkningen. Erkend, Jens Dige, at man skal have en politik og politikere for at vinde et valg. Begrebet socialisme tager ikke stilling til noget som helst. Så jeg kan godt forstå, at det må gøre ondt langt inde i et ortodoks socialistisk hjerte. På ét område har Jens Dige dog ret. Hans betragtninger om min person som underviser. Jeg var en af slagsen i den danske folkeskole, dengang Ritt Bjerregaard (S) var undervisningsminister i Anker Jørgensen-"æraen". Dengang dekretede hun, at ingen elev skal lære, hvad ikke alle elever kan lære! Vi var en hel del undervisere, der valgte at overhøre noget sådant socialistisk sludder. I øvrigt til stor glæde for rigtigt mange forældre og rigtigt mange dygtige elever, der på deres side valgte at lære noget brugbart for deres fremtid. Seneste taloplysning, Jens Dige: I min hjemkommune, Frederikshavn, er arbejdsløsheden i 4. kvartal af 2006 faldet hos kvinder fra over 29 pct. i 1996 (hvem sad i regering dengang?) til under 12 pct.. For mænd er tallene: 11,5 pct. i 1996 til 3,8 pct. i 2006. Tallene er lavere i dag. Vi drømte ikke mange drømme i Frederikshavn i 1996. Men i dag drømmer vi mange drømme. Det kan tal bruges til.