Socialrådgivere: 21.000 får ikke råd til mad og medicin

Integrationsydelse kan ende med at forværre problemer for flygtninge, mener socialrådgiverforening.

21.000 borgere får meget svært ved at have råd til basale ting som mad, medicin og husleje.

Det mener Dansk Socialrådgiverforening, efter at en større gruppe borgere, der hovedsageligt omfatter flygtninge, fra 1. juli skal leve for flere tusinde kroner mindre om måneden.

Det skyldes, at de går fra almindelig kontanthjælp til den såkaldte integrationsydelse, som for nogle er på SU-niveau.

- Vi er meget bekymrede ved, at integrationsydelsen kan ende med at forøge problemerne, siger formand for socialrådgiverne Majbrit Berlau.

- Det vil forværre stressfaktoren i familien, og generelt vil de lide afsavn. De vil ikke kunne købe basal, lægeordineret medicin og have råd til mad i slutningen af måneden, tilføjer hun.

I forvejen har op mod 24.000 nyankomne flygtninge siden september 2015 fået integrationsydelsen.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst