Socialrådgivere må aflyse møder

Problemerne omkring p-huset på Kastetvej har fortsat konsekvenser, for de borgere som skal i kontakt med Aalborg Kommunes familiegruppe. Opdateret 11.35

Der er stadig spærret af i området ved p-huset på Kastetvej. Foto: Michael Koch

Der er stadig spærret af i området ved p-huset på Kastetvej. Foto: Michael Koch

Møder bliver aflyst, fordi socialrådgiverne i familiegruppen ikke kan komme ind i deres kontorer på Badehusvej 11. - Det har desværre konsekvenser for nogle borgere, at vi må aflyse møder, og det kan betyde, at sagsbehandlingen trækker ud, siger lederen af familiegruppen i Aalborg Kommune, Eva Rytter. Alternative løsninger De 30-40 medarbejdere, som normalt arbejder i bygningen, forsøger at finde andre steder at holde møder og arbejder ude i det omfang, som det er muligt. Forvaltningen på Badehusvej 11 åbner igen for borgerbetjening som normalt fra på mandag. Hvis du har behov for at komme akut i kontakt med familieenheden må du ringe til Aalborg Kommune på tlf. 9931 3131.