Socialrådgivere overbebyrdede

KØBENHAVN:Tre ud af fire socialrådgivere med ansvar for kontanthjælpsmodtagere har så travlt, at de ikke kan klare deres opgaver inden for normal arbejdstid eller inden for de rammer, lovgivningen sætter, viser en rundspørge, som ugebrevet A4 har lavet. Mindre end halvdelen af socialrådgiverne vurderer, at de er i stand til at give borgerne den hjælp, de har behov for. Fire ud af fem oplever stress, og knap to tredjedele regner ikke med at være i jobbet om fem år. Ni ud af ti socialrådgivere oplever, at arbejdspresset er vokset konstant inden for de seneste fem års borgerlige regeringstid, viser undersøgelsen blandt 403 socialrådgivere. De angiver nye lovkrav om indberetning, jobplaner og cv-samtaler med kontanthjælpsmodtagere som årsagen til det øgede arbejdspres./ritzau/