I Anitas børnehave er der over 30 sprog: - Det vigtigste er, at pædagogerne taler dansk
86 procent af børnene i Børnehuset Stoldalen er tosprogede, og det kan politikerne ikke leve med. Ukrainsk mor håber, børnehaven fortsætter: - Det vigtigste er, at pædagogerne kan dansk
Bente Lembo Det Nordjyske Mediehus
HOBRO:I denne nordjyske børnehave taler børnene polsk, iransk, litauisk, russisk, vietnamesisk, kurdisk, færøsk, grønlandsk og mange andre fremmede sprog.
I Børnehuset Stoldalen i Hobro er børn, der har dansk som modersmål, efterhånden blevet et lille mindretal. Og nu råber politikerne i Mariagerfjord Kommunes børne- og familieudvalg vagt i gevær.
- Vi kan ikke leve med, at det har udviklet sig sådan. Når 86 procent af børnene er tosprogede, bliver det danske sprog trængt i baggrunden, mener Leif Skaarup (S), der er formand for udvalget.
Han siger, at det sproglige miljø i Børnehuset Stoldalen i dag er så blandet, som det næsten kan være - der tales over 30 forskellige sprog i børnegruppen.
Leif Skaarup, formand for børn og familieudvalget i Mariagerfjord Kommune, om Børnehuset Stoldalen i Hobro: Det er så blandet, som det kan være. Der tales over 30 forskellige sprog i børnegruppen. - Hvis det var mig, der var småbørnsforælder i dag, ville jeg nok overveje, om det ikke var FOR mangfoldigt. Der er noget galt, når det sproglige miljø er sådan, at 86 procent er flersprogede, synes Leif Skaarup. Arkivfoto: Torben Hansen
- Vi hører fra skolen (Bymarkskolen i Hobro) allerede ved et dialogmøde sidste år, at de får børn ind i 0. klasse, der ikke har et tilstrækkelig godt dansk, og at det er en ekstra opgave for skolen.
- Hvis nogle børn er bagud på point, når de starter i skolen, er det ikke fair, hverken over for dem eller de danske børn, siger Leif Skaarup.
Hans søn gik i Stoldal
Leif Skaarup kender Stoldal-børnehaven godt og valgte den faktisk aktivt til, da hans søn, som snart fylder 14 år, havde alderen til at komme i børnehave.
- Vi anså det for at være et plus, at børnegruppen afspejlede det samfund, han skulle ud i bagefter. Om man hedder Hausok eller Dennis, kan man lege lige fint sammen.
- Men hvis det var mig, der var småbørnsforælder i dag, ville jeg nok overveje, om det ikke var FOR mangfoldigt. Der er noget galt, når det sproglige miljø er sådan, at 86 procent er flersprogede, synes Leif Skaarup.
Der er mange tosprogede børn i Børnehuset Stoldal i Hobro. Foto: Claus Søndberg
Ukrainsk mor: Det er ikke et problem
Ukrainsk-fødte Iryna Samoylenko er mor til Anita på tre år, der går i Børnehuset Stoldalen. Iryna er begejstret for børnehaven og oplever det ikke som et problem, at der er mange tosprogede.
- Det vigtigste er, at pædagogerne kan dansk og behersker sproget. Og det gør de. Når jeg hører børnene snakke til pædagogerne, snakker børnene dansk.
- Jeg er personligt meget glad for Stoldals børnehave, hvor min datter vokser og udvikler sig hver dag. Hun synger mange sange, tegner, fortæller og laver perleplader og andre kreative ting.
- Pædagogerne gør det rigtig godt. De er søde, rare og hjælpsomme. Børnene bliver præsenteret for de danske traditioner, for eksempel jul, hvor de holder julefrokost for børnene.
- Det er en god børnehave, som jeg kan anbefale til alle, både udenlandske og danske forældre. Jeg håber, den fortsætter, siger Iryna Samoylenko.
Iryna Samoylenko med datteren Anita, der er glad for sin børnehave - og sin tøjdelfin. Det Nordjyske Mediehus
Hun har boet i Danmark i 17 år og arbejder på en svinegård ved Hobro. Iryna Samoylenkos mand stammer fra Uzbekistan, og i familien tales der til daglig russisk.
Iryna fortæller, at talepædagogen i Stoldals Børnehus har forsikret hende om, at datteren følger godt med, rent sprogligt. Anita på tre et halvt år taler russisk, engelsk og dansk.
Moren er medlem af forældrebestyrelsen ved Børnehuset Stoldalen, men understreger, at det er hendes egen mening, hun udtrykker over for Nordjyske.
Kommunen kan ikke lave kvoter
Stoldal, som er en afdeling under Hobro Boligforening, står ikke på den såkaldte ghetto-liste over belastede boligområder i Danmark.
Beboerne i blokkene Stoldal i Hobro repræsenterer en stor etnisk mangfoldighed. Foto: Claus Søndberg
Derfor kan Mariagerfjord Kommune ikke lave kvoter for, hvor mange tosprogede børn, der må være i Stoldals børnehave.
Kvoter kunne ellers have været et af de håndtag, man kunne dreje på for at få børnene spredt mere ud, forklarer Leif Skaarup.
I dag er der frit optag til kommunens børnehaver, og forældrene kan skrive deres barn op til præcis den børnehave, de foretrækker.
- Vi har bedt forvaltningen om at undersøge, hvilke andre muligheder vi har. Vi overvejer en henvendelse til Christiansborg om flere handlemuligheder.
- I yderste konsekvens kan vi blive nødt til at lukke børnehaven, siger Leif Skaarup, der lover, at politikerne kommer til at agere hurtigt.
Stoldal
- Forvaltningen i Mariagerfjord Kommune har undersøgt børnesammensætningen i Dagtilbud Hobro Syd, hvor der har været særligt fokus på Børnehuset Stoldalen.
- En opgørelse fra 1. oktober 2022 viser, at 86,79 procent af børnene i Børnehuset Stoldalen er flersprogede.
- Den meget høje andel af flersprogede børn kan medføre, at det ikke er muligt at skabe et sprogligt læringsmiljø som tilsikrer, at børnene opnår en aldersvarende sproglig udvikling inden skolestart.
Mariagerfjord Kommune
Leif Skaarup bemærker, at udviklingen i børnesammensætningen i Børnehuset Stoldal ikke er sket fra den ene dag til den anden.
- Det bliver selvforstærkende. Den bliver valgt fra af nogle forældre. Der er mig bekendt ingen boligområder, hvor 86 procent af familierne er flersprogede.
Børnehuset Stoldalen i Hobro
- Børnehuset Stoldalen er normeret til 45 børnehavebørn i alderen 3-6 år og 24 vuggestuebørn i alderen 0-3 år.
- Børnehavebørnene er fordelt på Grøn stue, Gul stue og vuggestuebørnene på Blå stue og Rød stue.
- Der er legeplads med fodboldbane, legetårn og sandkasse.
- Bies have, Fyrkat, Ambupladsen, Østerskoven og biblioteket er yndede udflugtsmål.
Skoleleder på Bymarkskolen i Hobro, Mikkel Wowk Jepsen, skriver i et mail-svar til Nordjyske, at Bymarkskolen vedkender, at de har en særlig opmærksomhed, hvad angår de elever, som kommer fra børnehuse med høj procent af tosprogede, i forhold til deres sprogkundskaber.
Mikkel Wowk Jepsen, skoleleder på Bymarkskolen i Hobro: - Vi er glade for den diversitet, som de mange forskellige børn kommer med. Privatfoto
- Det er vigtigt at tilføje, at vi på Bymarkskolen ser alle børn som en resurse, og vi er glade for den diversitet, som de mange forskellige børn kommer med, skriver Mikkel Wowk Jepsen.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.