Sociologen: Velfærd fra vugge til grav

NORDJYLLAND:Yngre danskere er vokset op med, at der altid står en konsulent, psykolog eller terapeut til rådighed, når og hvis livet krakelerer. Det er efter sociologen Michael Hviid Jacobsens opfattelse en af de væsentlige årsager til, at et stigende antal mennesker bliver henvist til psykologhjælp for at få bearbejdet sorg. - Mennesker i dag føler sig ude af stand til at håndtere nogle af livets basale omstændigheder, som vores bedste- og oldeforældre i større grad følte sig i stand til at tackle ude fra. Det gælder blandt andet sorgen, konstaterer han. Han vurderer også, at tv-mediet er medvirkende til, at det i dag er mere legitimt at søge hjælp til alt lige fra sorg over afdøde, hjælp til hundeopdræt, boligindretning eller husholdning og inspiration til at peppe seksuallivet op. Michael Hviid Jacobsen, der er lektor i sociologi ved Aalborg Universitet, forsker blandt andet i, hvordan vi reagerer, når nogen dør. Han oplever, at det måske er knap så tabubelagt som for blot få år siden at tale om det at miste, angsten og sorgen. - Sådan er det måske stadig. Men samtidig tror jeg, at stadig flere bliver bevidste om, at der er et behov for at få bearbejdet sorgen. Og her kan såvel venner og familie som professionelle eksperter være vigtige støtter. Måske ikke i at komme sig over sorgen, men så i det mindste i forhold til at leve med den. Ja, spørgsmålet er, om det overhovedet er sundt at komme sig over tabet af et menneske, man har elsket. Michael Hviid Jacobsen understreger, at han hverken er terapeut eller psykolog. Men det er hans personlige opfattelse, at tavshed, fortielse og fortrængning af sorg hverken er hensigtsmæssigt eller sundt. - Det er vigtigt, at sorg konfronteres eller anerkendes. Om den kan bearbejdes og lindres er jo ofte et individuelt anliggende. Men vi skal passe på ikke på den ene side at fortrænge og gøre sorgen til tabu og på den anden side undgå at svælge i den og gøre den til genstand for intens og vedvarende terapeutisk bevågenhed. - Derfor tror jeg også, det er vigtigt, at der skabes en vis balance mellem venner, familie, kolleger og professionelle i forhold til at hjælpe sørgende til at lære at leve med tabet og sorgen. - Endelig er det vigtigt, at vi ikke akademiserer sorgen eller forsøger at sætte den på en entydig formel. Menneskers måde at sørge på er vidt forskellig, og det skal vi anerkende.