EMNER

Soden bliver skovlet væk i Vrå

Lugten af røg hang stadig i luften omkring Vrå Hallen, da politiets kriminaltekniske afdeling ankom til den nedbrændte hal i går formiddag. Her gik de tekniske undersøgelser i gang af den brand, som natten til søndag ramte store dele af hallen.

Både skov­le og gre­be var frem­me, da po­li­ti­ets tek­ni­ke­re gik i gang. Foto: Kurt Be­ring

Både skov­le og gre­be var frem­me, da po­li­ti­ets tek­ni­ke­re gik i gang. Foto: Kurt Be­ring

To mænd fra politiets Kriminaltekniske Afdeling gennemgik med hjælp fra en brandekspert den afsvedne ruin. Nær containerne Undersøgelserne bekræftede teorien om, at branden var begyndt i eller omkring containerne uden for hallen. Det er dog endnu ikke helt fastslået, at branden er påsat. - Det kan være et uheld eller selvantændelse, men vi arbejder ud fra en formodning om, at den var påsat, siger kriminalinspektør Henri Gade fra Hjørring Politi. Lørdag nat blev der stjålet benzin på Børnenes Jord - en nærliggende legeplads med maskiner og andet sjovt. Henri Gade tror ikke, at det stjålne benzin har noget med branden at gøre. Der var nemlig brand flere andre steder samme aften i Vrå, blandt andet på Børnenes Jord, og det er mere sandsynligt, at benzinen blev brugt dér. - Men vi efterforsker også brandene på Børnenes Jord og regner med, at der er tale om de samme gerningsmænd. Det er trods alt usædvanligt, at der opstår flere brande på samme dag, påpeger Henri Gade. Hans folk har afhørt mange folk i sagen, men endnu ikke fået et afgørende gennembrud. - Bedrøveligt Det triste syn af den nedbrændte hal fik også andre end politifolk til at komme forbi, blandt andet Niels Ejvind Nielsen, som var cyklet forbi på vejen til et ærinde. - Det er bedrøveligt, sagde den ældre herre, mens flere bilister kører forbi og nysgerrigt ser ud af vinduerne. - Det er jo nok nogle knægte, der har gjort det. Vi må håbe, at de er blevet så forskrækkede, at de ikke gør det igen, sagde den gamle mand, inden han cyklede videre.