EMNER

Sød stifinder til dametasken

Mio H610 er skabt til vildfarne kvinder.

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Hvis der ikke er alt for langt til bilens forrude, er kortet på den lille skærm let nok at aflæse.

Elektroniske vejvisere skulle være en udpræget mandeting: Vi elsker digitale dimser, og vi tør ikke spørge andre om vej. Men Mio H610 er skabt til kvinder - og det fremgår. Formen minder om en mobiltelefon (9 x 6 x 2 cm, 116 gram), og den blanke plast med afrundede hjørner nærmest emmer af iPod. Hvis du bliver træt af hvid, ændrer du bare udseendet ved at påklikke en af de medfølgende skaller. Her er to forskellige blomster-motiver, hvor det ene nærmest er musselmalet - som et stykke kongeligt porcelæn. Desuden medfølger et lækkert læder-etui, så vidunderet ikke bliver ridset i håndtasken. Størrelsen indbyder til, at man bruger apparatet til fods, men her fungerer navigationen ikke særlig godt. Positionen er upræcis, og kortet flytter sig i store spring. Det er tilsyneladende den lave hastighed, der driller. Og selv om man går, er ruten tydeligvis møntet på bilister (”KØR ind i rundkørslen...”). Det fungerer sikkert bedre på cykel, men desværre medfølger ingen holder til styret. Børge beretter I bilen er præcisionen langt bedre. Trods det kompakte format er skærmen akkurat stor nok (2,7 tommer) til, at man let kan følge ruten. Som vanligt monteres stifinderen med en sugekop i bilens forrude. Et strømkabel fra cigartænderen kan oplade batteriet, hvilket først bliver nødvendigt efter godt fem timers brug. Mio viser vejen med rullende 3D-kort og talte instrukser på dansk. Sjovt nok kan man kun vælge en mandestemme - Børge hedder han - hvilket nok hænger sammen med, at systemet er udviklet til kvinder. De fleste GPS-anlæg taler med mild kvinderøst (ligesom advarsels-systemerne i jagerfly), for det har vist sig, at mænd bliver mindre stressede, når instrukserne leveres af en kvinde. Måske stof til eftertanke. Desværre har Børge det problem, at han snakker for meget. Måske er det sådan noget, kvinder lettere kan acceptere. Men hvorfor skal et kommende højresving annonceres 3-4 gange, som var det en nedtælling fra NASA? Og når dimsen beregner en ny rute, skal man høre Børge sige ”omregner... omregner... omregner...”. Man føler sig aldrig alene med Børge hængende i forruden, men det er altså svært at føre en fornuftig samtale med bilens øvrige passagerer. 24 lande Mio leveres med vejkort til 24 lande - og et pænt udvalg af interessepunkter såsom restauranter og indkøbscentre. Skærmen kan også vise den aktuelle fartgrænse med et lille vejskilt, og hvis du kører for stærkt, kan Børge levere en advarsel. Desværre er denne funktion ubrugelig i praksis. Systemet tror nemlig, at man kun må køre 50 km/t på store indfaldsveje, hvor den faktiske fartgrænse er 60, 70 eller endda 80 km/t (testet i og omkring Århus). Ellers er kortene forholdsvis pålidelige - med de spredte fejl, der altid findes i den slags systemer. For eksempel kniber det ind imellem med at kende forskel på sving og vejskift, og man gør klogt i selv at holde øje med ensretninger. De såkaldte TMC-meldinger, der kan advare om aktuelle kødannelser og vejspærringer, er ikke en del af standardpakken. Når man først tænder Mio, skal den bruge et par minutter på at finde GPS-signalet. Men ellers føles den kvik i optrækket. Systemet husker bynavne, og man skal sjældent taste ret mange bogstaver, før det rigtige gadenavn springer frem. Det er let at rulle rundt på kortet med en fingerbevægelse, men de mindste ikoner skal altså betjenes med det yderste af neglene. Der medfølger en håndrem med indbygget pegepind, men i bilen vil man typisk bruge fingeren. Menuerne kræver lidt tilvænning, og den danske oversættelse er ikke imponerende. Men producenten skal da have ros for overhovedet at forsøge en dansk versionering. Alsidig Udover at vise vej kan Mio vise fotos og videoklip - samt afspille musik. Den kompakte størrelse betyder, at det faktisk giver mening at bruge den som mp3-afspiller. Der medfølger ørepropper med fiks fjernbetjening, og lydkvaliteten er i orden. Lageret kan let udvides med SD-kort, der ikke koster alverden. Af nyttige ekstra-værktøjer kan nævnes valutaomregner, verdensur og adressebog. Og mere usædvanligt: En tøj-omregner, som blandt andet kan oplyse, at en amerikansk BH i størrelse 36 svarer til en europæisk størrelse 80. Her er også fire spil, som faktisk er overraskende flotte. Mio H610 er en særdeles alsidig sag. Den er ikke lige god til det hele, men som stifinder i bilen, og medieafspiller i lommen, fungerer den fint. Og designet skal nok vække opsigt. Ret beset er jeg uden for målgruppen, men min kone og ældste datter siger god for konklusionen: Vi synes, den er nuttet. sbh@inet.uni2.dk