Søde midler i mørket

Tage Beier, Ninna Lisner og Helle Steen går i Thisteds gader og hjælper de unge om natten

Lone Lærke Krog
Bolsjer er et godt middel til kontakt med de unge, der færdes i Thisteds nattemørke gader. Natteravnenes erfaring er, at 99 procent af de unge er i byen for at have det sjovt. Ganske få er ude på ballade, og dem lykkes det af og til at dæmpe ned. Men Natteravnene beholder populært sagt hænderne i lommerne. Blander sig aldrig i uroligheder men kan tilkalde politiet om fornødent. Foto: Klaus Madsen
Thisted 25. oktober 2008 20:00

- Har I nogen bolsjer? Et par unge mænd fjoller lidt rundt ved Kino-rundkørslen, og søger råbende kontakt til de tre gulklædte voksne, der krydser fodgængerfeltet. Natteravnene har altid lommerne fulde af bolsjer, og det ved de unge. - Det er den måde, vi får kontakt til de unge på, og det virker godt, siger Tage Beier. Han er med i det frivillige korps af voksne, der går i Thisteds gader fredag og lørdag nat. - Vi kan tage en snak. Engang imellem kan vi hjælpe én. Vi kan ringe efter ambulance, politi eller forældre. Og måske kan vi hindre lidt hærværk, siger 58-årige Tage Beier. Han kom med i Natteravnene, da hans søn var 14 år - for fem år siden. - Det har været godt. Vi møder næsten kun positive mennesker, siger Tage, der først vil stoppe, når han bliver 60. Natteravnene i Thisted har netop lørdag fejret fem års fødselsdag. Læs mere i Thisted Dagblad søndag

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...