EMNER

Søderberg kræver mere af ansatte

{ KØBENHAVN: A.P. Møller-Mærsk-topchefen Jess Søderberg er rykket ud med en bemærkelsesværdig appel. De store problemer med integrationen af P&O Nedlloyd og den efterfølgende milliard-nedjustering får nu topchefen til at opfordre med-arbejderne til at arbejde endnu hårdere. I koncernmagasinet Mærsk Post kommer Jess Søderberg med en direkte opfordring til de 110.000 ansatte i den danske koncern: - Et højt engagement blandt medarbejderne samt dialog mellem medarbejderne og ledelse er fundamentet, hvis vi ønsker at blive en virksomhed i verdensklasse - højt respekteret af sine medarbejdere. Derfor har vi brug for, at du er endnu mere engageret for at styrke vores forretning, appellerer Jess Søderberg i magasinets leder./ritzau/