Lokalpolitik

Sødisbakke til overvejelse

Mariagerfjord Kommune overvejer, om man skal overtage institutioner, der i dag drives af Region Nordjylland.

60 millioner kroner. Så meget var Sødisbakkes bygningsmasse vurderet til, da det daværende sammenlægningsudvalg for Mariagerfjord Kommune i februar 2006 besluttede ikke at overtage institutionen fra Århus Amt. Vurderingen er næppe faldet i mellemtiden, men alligevel overvejer man nu i kommunen, om man skal overtage den og to andre institutioner, der i dag drives af Region Nordjylland. Det kom frem på byrådsmødet forleden. Ideen bunder i et ønske om at gøre det billigere, efter at taksterne er steget med gennemsnitligt 50 procent, mens Region Nordjylland har stået for administrationen. Men borgmester Hans christian Maarup maner til forsigtighed. - Ud over de 60 millioner, der er bundet i bygninger, er en stor del af personalet tjenestemænd, og kommunen vil i givet fald stå med en stor tjenestemandsforpligtelse. Derfor var jeg i sin tid imod, at vi overtog Sødisbakke, sagde han. Imidlertid er institutionerne nu igen i søgelyset, ikke mindst fordi kommunens økonomi er alvorligt anstrengt. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidende lørdag.