Søfolk skal have ny uddannelse

FREDERIKSHAVN:Søværnets nye rolle stiller nye og helt anderledes krav til de ansatte. Blandt andet besætningsmedlemmerne på Søværnets to nye, største skibe nogensinde, de fleksible støtteskibe De nye krav stilles naturligvis fordi skibene skal operere i forskellige roller. Det vil sige, at de har mange forskellige funktioner, men også fordi besætningerne efter terrorismens komme i højere grad skal kunne forsvare sig selv og skibet. - Det kræver selvfølgelig en del nye uddannelser fordi vi kan udsendes til vidt forskellige opgaver, i modsætning til hvis man som førhen var besætningsmedlem på et specialskib. Man skal kunne flere faglige ting, og i højere grad arbejde på tværs af hinanden, siger næstkommanderende og dermed en slags souschef på det ene af de to fleksible støtteskibe, orlogskaptajn Dan B. Termansen. Videreuddannelse De to fleksible støtteskibe bliver efter planen fuldt operative om godt to år og til den tid er besætningsstaben på hvert skib cirka 100 mand. Antallet medfører, at hver mand får flere opgaver. Det betyder, at kokken ikke er civil, men uniformeret og derfor har militære kompetencer. Så foruden en grundlæggende søværnsuddannelse, gennemgår besætningsmedlemmerne forskellige slags videreuddannelser. Videreuddannelserne er delt op i to niveauer: en funktionsuddannelse og en enhedsuddannelse. Funktionsuddannelsen er målrettet mod den enkelte, mens enhedsuddannelsen er rettet mod alle og handler om at sejle skibet og lære skibet og dets funktioner at kende. Fem divisioner - Funktionsuddannelserne er forskellige alt efter hvilken personaleafdeling, eller division, som vi kalder det, man tilhører, forklarer Dan B. Termansen. Besætningen på et fleksibelt støtteskib er opdelt i fem divisioner: En teknik-division (maskinfolk, som vedligeholder maskineriet og sørger for at skibet kan flyde og sejle), en forplejningsdivision (som sørger for mad, drikke, løn, forsyninger og anden logistik), en operationsdivision (f. eks. kommunikationsmedarbejdere og kampinformationsmedarbejdere, som som koordinerer operationerne), en våben og elektronikdivision (som vedligeholder våbensystemerne og elektronikken) og endelig en helikopterdivision (flyteknikere og piloter), som dog ikke vil være en fast division ombord. - Medarbejdere i hver division skal specialiseres på deres område. For eksempel vil medarbejderne i teknikdivisionen få kurser i det nye maskineri og elektronik, mens folk fra våben- og elektronikdivisionen vil få uddannelse i de nye våbensystemer, for eksempel torpedokanon og radar, siger Dan B. Termansen. Nye forsvarsmetoder I forhold til tidligere krav til søfolk skal samtlige besætningsmedlemmer også på røgdykkerkursus, ligesom alle skal oplæres i at bruge Stingermissiler og tunge maskingevær. Der skal nemlig andre metoder i brug end hidtil for at forsvare sit skib. - Truslen er anderledes i dag. Nu er det ikke længere kun andre krigsskibe, der er en trussel, men også terrorister i lavtgående fly, i små både eller som civile folk på kajen, siger Dan B. Termansen. Selvjustits er vigtig Men et er besætningsmedlemmernes faglige og fysiske færdigheder, noget andet er kulturen og samarbejdet ombord på skibet. - Vi har jo ikke et 8-16-job. Vi er sammen i døgnets 24 timer i mange dage i træk, og derfor er det også vigtigt, at samarbejdet og kammeratskabet er i orden, siger Dan B. Termansen. Derfor skal besætningen som en del af videreuddanneslen også forsøge at fastlægge, hvilke værdier skibet og besætningsstaben skal stå for. - Når man som besætningsmedlem selv er med til at opbygge skibets kultur og værdier, vil man føle ejerskab og ansvar for skibet. Og jo højere selvjustits, jo bedre, og kombineret med den faglige kunnen vil vi formentlig opnå gode resultater, siger Dan B. Termansen.