Søg job i Europa

Det er ikke kun søndagsavisen, tante Odas nabo, ArbejdsFormidlingen og kommunernes jobcentre, der duer, når man er på jagt efter et nyt job.

Arbejdsformidling 26. september 2007 21:03

Den europæiske arbejdsformidling, EURES, er en god mulighed, hvis du er ledig eller søger nye udfordringer. EUs arbejdsformidling har gennemgået en fantastisk udvikling, og lige i øjeblikket er der 1.403.348 ledige stillinger opslået på EURES¿ hjemmeside. Den fælles arbejdsformidling er et vigtigt skridt på vejen til et mere mobilt arbejdsmarked på tværs af landegrænserne i EU. Muligheden for at rejse og arbejde betyder mere frihed for den enkelte til også at tage på eventyr rundt om i Europa. Ligesom det kan være en fordel for virksomhederne at kunne ansætte folk fra andre EU-lande, når der er mangel på arbejdskraft hjemme. Udviklingen fejres i denne uge med de ¿europæiske jobdage 2007¿. Arrangementet løber af staben i over 200 europæiske byer, og har til formål at fremme arbejdskraftens mobilitet i Europa. Selvfølgelig er det også meningen at gøre opmærksom på, at EU byder på et væld af muligheder, når nu man er på udkig efter et nyt job. Tænk over det, kære læser. Næste gang du er på udkig efter et nyt job, kunne det jo være (selv om det lyder helt usandsynligt), at et job i Barcelona kunne være mere attraktivt end et i Brovst. Læs mere på www.eures.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...