Tyverier

Søger vidner til fire indbrud og en brand

Hele fire nabovillaer på Skagen Landevej i Bjergby fik lørdag aften ubudne gæster. Tyvene er brudt ind ved hjælp af et ukendt værktøj og stak af med smykker, kontanter og en computer.

Samtidig modtog politiet klokken 22.48 melding om brand i et kolonihavehus i Haveforeningen Løjbjerg i Hirtshals. Men selv om brandvæsenet hurtigt ankom til stedet, så stod huset ikke til at redde. I alle fem sager står politiet uden afgørende beviser, og vil gerne høre fra eventuelle vidner. Politiet i Hjørring kan kontaktes på telefon 9623 1448.