Skagen

Søheltens X-faktor

Tordenskiold havde X-faktor - før begrebet blev opfundet.

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Foto Peter Broen Frederikshavn. Tordenskioldsæson 2012 markeret med blomster ved statuen på fisketorvet.

Lørdag formiddag blev søhelten fejret af sine fladstrandske soldater med en nytårsparade ved sin statue på Fisketorvet. Borgmester Lars Møller holdt en kort tale, hvor han hyldede Tordenskiolds soldatere som nordiske kulturbærere, der er med til at hente gæster til byen. Det var koldt i gågaden og publikum skuttede sig og soldaterne frøs med anstand i deres uniformer, da ideartillerist Jan Michael Madsen overtog mikrofonen. Han trak en historisk tråd fra den gamle søhelts opvækst i Trondhjem, fjernt fra magtens centrum i et kriseramt Danmark, frem til X-faktor Line. Hun blev samtidig med paraden i Frederikshavn fejret hjemme i Skagen. Som søhelten giver hun inspiration til nye drømme blandt sine jævnaldrende i et udkantsdanmark, hvor ungdomsarbejdsløshed er en fylder en meget i dagligdagen, fremhævede ideartilleristen, der sluttede med at fortælle om kommende aktiviteter hjemme og ude.