Hjallerup

Søhesten i Grækenland

Konkurrencesvømmere på træningslejr i en uge

Svømmerne fra Søhesten i Hjallerup på sportscentret i Loutraki i Grækenland. Privatfoto

Svømmerne fra Søhesten i Hjallerup på sportscentret i Loutraki i Grækenland. Privatfoto

HJALLERUP:Svømmerne fra konkurrenceafdelingen i svømmeklubben Søhesten i Hjallerup har gennem de to sidste år indsamlet penge hos sponsorer til ”Danmark svøm langt” og ved at sælge julekalendere. Det har sat dem i stand til at rejse til Loutraki i Grækenland, hvor de var på træningslejr i en uge.

Det var et sportscenter, konkurrenceholdet opholdet sig på under opholdet. Dette betød, at det meste sport lå lige om hjørnet. Stedet havde alt fra tennis, squashbaner, basketballbaner, beachvolley, fodboldbaner til en gymnastiksal og et fitnesscenter. Ydermere indeholdt stedet også et udendørs 25 meter svømmebassin, og 5 minutter derfra var der et udendørs svømmestadion med et 25 meter bassin samt et 50 meter bassin.

Det var på svømmestadion, svømmetræningen foregik. Svømmerne skulle i løbet af ugen gennem 20 timers svømmetræning samt adskillige andre formere for træning for at optimere svømmernes kondition, så de kunne blive klar til den nye sæson. Svømmerne har dermed været igennem et program, som har bestået af primært svømmetræning, men som også har bestået af styrketræning, fodbold, beachvolley, tennis, orienteringsløb, en slags triatlon samt meget mere. Udover træning har lejren også bestået af nødvendig afslapning, da temperaturen i middagstimerne var oppe omkring 38 grader. Desuden indeholdt træningslejren også en hviledag, som blev udnyttet til en tur til stranden, som alle svømmerne nød til fulde.

Trænerne Camilla Rosenkjær Blach og Thøger Brinkmann Nielsen siger om deltagerne på turen:

- Vi er stolte af at have haft 21 svømmere med til Grækenland i alderen 11 til 21 år, som alle har opført sig eksemplarisk. På trods af varmen samt en lang sommerferie og dermed også en lidt dårligere kondition, har svømmerne kæmpet til den helt store guldmedalje.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.