Sølvbryllup med egnsretter

Egnsmindesamlingen har gennem 25 år holdt madaftener med mormormad, og de er populære

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

JERSLEV:Der blev holdt sølvbryllupsfest i Jerslev forleden. Ikke et ægtepar, der skulle fejres, men det var aftnerne med de gammeldags retter, der blev holdt for 25. gang.

Og menuen til et sølvbryllup skal være det bedste, der kan tilbydes. Menuen stod på suppe, tarteletter, flæskesteg med æbler med gele og hjemmelavede rødkål. Til kaffen stod den på hjemmelavet is og Gurlis hjemmebagte kringle.

Alt er hjemmelavet

- Alt er hjemmelavet, fortæller køkkenchefen Gurli Nielsen, der har bagt kringle til de mange deltagere.

Gurli Nielsen havde som hjælper Ruth Kristensen, der har været med i alle 25 år. Gurli Nielsen har kun stået for madlavningen i 10-12 år.

De havde lavet hjemmelavede is, ligesom rådkål og suppehorn er hjemmelavet.

Der skulle bruges 12 liter sovs blev der lavet og 300 kartofler blev der skrællet til aftenen.

Noget for hjernecellerne

Der var en speciel quiz med gamle billeder fra Jerslev, Hellum, Kirkholt, Mylund, Klæstrup og Sterup. det var Egnsmindesamlingen, der havde samlet de mange billeder fra området, som deltagerne skulle stedfæste.

Deltagerne blev delt op i 20 hold i quizzen, og der blev brug for hjernecellerne. Det store spørgsmål var, hvornår billederne er fra.

Sølvbryllupsmusik

Musik skal der selvfølgelig til en sølvbryllupsfest. Det var Lasse Nielsen fra Tylstrup, der underholdt med sin harmonika.

Det var Egnsmindesamlingen for Jerslev og Omegn, der stod bag madaftenen.

Besøgs-rekord

- Vi har aldrig været så mange, fortæller fromand for Egnsmindesamlingen, Peter Bak. Der var 90 deltagere mod 75 de to foregående år.

Han er sikker på, at traditionen fortsætter.

- Med den succes, skal det være en fast, årlig tradition, siger han.

Og at egnsretterne - også kaldet mormormad - er særdeles populære, er der ingen tvivl om. - Maden er bare helt perfekt, siger Jens Peter Lorenzen, der er én af de trofaste deltagere. Maden er veltillavet, og det gode er, at alt er lavet fra bunden.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.