Sølvgrå sikrest

I New Zeeland har forskere ved Universitetet i Auckland fundet ud af, at ejere af sølvfarvede biler er mindst udsat for uheld i trafikken. Ifølge undersøgelsen er sølvfarvede biler involveret i halvt så mange uheld som hvide biler. Brune, sorte og grønne biler har endnu større chance for at blive påkørt. Studiet er baseret på 571 uheld og offentliggjort i det anerkendte engelske lægetidsskrift: British Medical Journal. Hvis sammenhængen mellem bilens farve er så klokkeklar som newzeelænderne påstår, så er der mange dødsfald, der kan undgås. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen bliver der nemlig dræbt 1.3 millioner mennesker i trafikken hvert år. Den sølvgrå farve er også den mest populære. I Europa var 31 procent af de nye biler i 2003 sølvfarvede, i Japan var tallet 30,9 procent, mens det i USA var 20,2 procent. Det fremgår af lakfirmaets DuPonts årlige popularitetsundersøgelse.