Vadum

Sømærke varsler nye, gamle tider

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Sømærket kan ses viden om fra sin position i første klitrække. Det oprindelige lå, hvor der nu er sommerhuset, men vejnavnet, Bag Sømærket, er bevaret. Foto: Henrik Bo

Skru tiden et år tilbage. På toppen af den højeste bakke i første klitrække ved nedkørslen til Blokhus Strand står en ældre mand med fødderne i sand og marehalm og slår ud med armene: Her opføres en nøjagtig kopi af det gamle sømærke fra 1884, bekendtgør han begejstret. Nu, præcis et år senere, når begejstringen nye højder. Og andre steder end lige præcis i Jantelovens land ville et jubelbrøl have overdøvet havets brusen. For manden fik ret. Direktør og fhv. fransk konsul, Harald Klitgaard, Blokhus, ler ved tanken om sig selv med armene hævet i triumf. Vel vidende, at han som en anden goliat, kæmpen i Gamle Testamente, har trukket Blokhus i den retning, som han og mange med ham ønsker. Sømærket er første gensyn med de rødder i Blokhus, som tyskerne fjernede under besættelsen, da badebyen var under belejring og pejlepunkter såsom sømærket blev revet ned for ikke at give De Allierede nys om, hvor de var på kyststrækningen, hvis det skulle komme til invasion. Opført i fredet klit Harald Klitgaard skaffede pengene hos private og sponsorer, han gravede originaltegningen til sømærket frem fra arkivet hos Farvandsvæsenet og allervigtigst: Nordjyllands Statsskovdistrikt gav dispensation af kulturhistoriske årsager til at grave huller i det fredede areal mod, at det hele møbleres på plads igen. Gennem de seneste måneder har vartegnet taget form og arbejdet fulgt af fastboende og af badebyens gæster. Men Harald Klitgaard og hans hustru, Karen Klitgaard, tilbragte som altid de kolde måneder i Provence. Da de kom hjem, knejsede sømærket til velkomst. - Vi skulle både købe ind og have sat varme i huset. Men vi kørte først ned på stranden. Jeg blev stum ved synet af sømærket, mens Karen udbrød: Nej, hvor er det flot. Så fik hun en knuser. Det er flot. Men der har været mange uforudsete problemer. - Ingeniørfirmaet forklarede, at klitterne bevæger sig. Der skulle støbes meget dybere til sømærkets ben end ventet. Og hvordan skulle det vende? Det fik jeg opklaret hos Farvandsdirektoratet, fortæller Harald Klitgaard. - Do it! sagde Blixen Han skynder sig at tilføje, at ideen til at genskabe det gamle vartegn for Blokhus ikke er hans. - Finn Ypkendanz er idemanden. Han kom med den på generalforsamlingen i Blokhus og Omegns Grundejerforening af 1960, som den hedder, men så skete der ikke mere. Da jeg hørte om den, påtog jeg mig straks at føre den ud i livet i grundejerforeningens regi. Jeg tænkte, som Karen Blixen skriver fra sin tid i Afrika: Do it! Ikke noget med at lytte til indvendinger eller ord om, at det ikke kunne lade sig gøre. Det kunne det jo, og selv om det ikke lyder pænt at sige om sig selv, har jeg arbejdet målrettet med det. Jeg er lidt af en ildsjæl. Men jeg har mødt en enestående velvilje alle vegne, fortsætter Harald Klitgaard. Vadum eller Blokhus? Han har kendt Blokhus siden barndommen. Alligevel så han byen med en fremmeds øjne, da sømærket begyndte at rumstere. - Jeg konstaterede, at der lige så godt kunne stå Vadum på byskiltet. Der var intet, der signalerede, at Blokhus er en badeby med en lang og meget spændende historie med skudehandel og fiskeri, fortsætter Harald Klitgaard. Sømærket indvies pinselørdag med en folkefest, der rækker til langt hen på søndagen. Også den del er uden offentlige tilskud. Foreninger og private står sammen. For siden grundejerforeningen gik i arkiverne, har interessen for at redde alt, hvad reddes kan, bredt sig og byens fremtid en sag, som også Aalborg Universitet har taget på sig sammen med lokale foreninger og erhvervsråd. Egnssamlingen i Saltum har allieret sig med Fårup Sommerland om at grave i de gamle kunstnerkolonier i Blokhus, i kredsene omkring Axel P. og Thomas Olesen-Løkken. Egnssamlingen finder kunstnernes billeder, sommerlandet betaler og udstiller fra pinse i Restaurant Loen. Der skal også sættes ord på kunstnerne, når Egnssamlingens folk har fundet kilderne. Og Harald Klitgaards Blixen-motto, Do it! fortsætter. - Tyskerne fjernede også redningsstationen og signalmasten. Jeg har skaffet originaltegningen til redningshuset fra 1852. Det bliver det næste, tilføjer han.