Søn dømt for overfald på sin far

Frakendt kørekortet i 10 år efter 8. dom for spritkørsel

Martin Frandsen
Arkivfoto: Torben Hansen
Færdselsforseelser 19. september 2013 13:35 - Opdateret 19. september 2013 15:20

AALBORG: Et turbulent forhold mellem far og søn kulminerede natten til fredag 10. maj, da sønnen trængte ind hos sin far og overfaldt ham.

Derfor blev den 35-årig søn torsdag i i byretten i Aalborg idømt seks måneder fængsel for ulovlig indtrængning og vold samt for spirituskørsel, selv om manden er frakendt kørekortet, oplyser anklager Dorte Kvist Knudsen.

Halvdelen af dommen blev gjort betinget med vilkår om, at sønnen skal gå i behandling for alkoholmisbrug.

Trusler på livet

Den 35-årig blev kendt skyldig i at have slået sin far på skulderen og væltet ham omkuld, hvorefter sønnen slog faren flere gange i hovedet og på kroppen samt sparkede ham.

Det blev også til trusler på livet mod faren.

I retten havde den 35-årige en anden udlægning. Han tilstod at have væltet faren og sendt en sms til ham med dødstrusler.

Dog erkendte sønnen, at han samme nat havde kørt spritkørsel, selv om han ikke har kørekort.

Den 35-årige modtog dommen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...