EMNER

Søn fik sin døde far gravet op i arvestrid

Svendborg, lørdag /ritzau/ Usikkerhed om faderskabet fik en søn til at få sin afdøde far gravet op. Nu har en DNA-test af den døde fastslået familieforholdet, så sønnen kan arve. En søn har fået sin afdøde far gravet op for at få sikkerhed for, at manden virkelig var hans far. Både provsten og biskoppen har strittet imod denne krænkelse af gravfreden, men Kirkeministeriet har givet lov efter anmodning fra skifteretten i Svendborg, skriver Fyns Amtsavis. Den 59-årige mand fra Tåsinge fik tilladelsen til at grave sin formodede far op på Bjerreby Kirkegård på Tåsinge fire år efter farens død for at få fastslået faderskabet og dermed retten til at arve faderen. - Jeg erkender den vanskelige etiske problemstilling, men i visse tilfælde kan spørgsmålet kun løses på denne måde. Det var en tung sag at få gennem ministeriet. Men vi får snart spørgsmålet igen, for der er en tilsvarende sag på vej til skifteretten i Svendborg, siger dommer i skifteretten, Jette Hoelgaard-Nielsen til avisen. Problemet med faderskabet er opstået på grund af tidligere tiders usikkerhed omkring blodprøver. I den konkrete sag blev den nu 59-årige Kurt Rasmussen i første omgang gjort arveløs, fordi faderskabssagen efter hans fødsel kun fastslog, at arbejdsmand Karl Birk Rasmussen skulle betale børnebidrag. Faderskabet blev ikke fastslået. I dag kan moderne DNA-teknik fastslå faderskabet med 100 procents sikkerhed. Kurt Rasmussen kan nu med rette kalde sig søn af sin far. Han arver derfor overskuddet ved salget af faderens ejendom. Opgravningen på Bjerreby Kirkegård blev foretaget af Retsmedicinsk Institut, der udtog prøver af den afdødes knogler. Var den afdøde blevet brændt, kunne man intet stille op. /ritzau/