Sæby

Søndagstræf flytter grænser

SÆBY:Ældre Sagens søndagstræf i Algade i Sæby er forlængst blevet et hit, der tiltrækker en trofast skare. Men medlemmerne af Ældre Sagen breder sig over hele kommunen, og derfor har man besluttet, at der holdes søndagstræf i Østervrå én gang om måneden. Det sker på Østervrå Ældrecenter - første gang 17. april. Der har netop været årsmøde, og det viste sig, at der var tilmeldt 120 nye medlemmer i 2004. Ældre Sagen i Sæby Kommune er nu oppe på ialt 2179 medlemmer.