Frederikshavn

Søndagsturen går til Bunkermuseet i Hirtshals

HIRTSHALS:Museumsforeningen ved Vendsyssel historiske Museum aflægger besøg på Bunkermuseet i Hirtshals på søndag. Bunkermuseet Hirtshals 10. Batteri er Danmarks eneste udgravede komplette tyske forsvarsanlæg fra 2. Verdenskrig. Det ligger i et prægtigt naturområde ved Hirtshals fyr og dækker et område på 450 m x 750 m. Området indeholder 3,5 km løbegrave, som forbinder 69 bunkere. I flere af disse er der udstillinger. Man mødes ved museet kl. 14, hvor bunkermuseets daglige leder Tonny Jensen vil fortælle om museet, herunder om udgravningen og derefter er der rundgang i anlægget. Det er muligt at medbringe kaffekurv, og det er gratis at deltage. Tilmelding til turen kan ske til museet telefon 9624 1050.