Sønderjyde udstiller kunst på sygehuset

Hobro 7. september 2002 08:00

Poul Steen Schmidt udstiller i denne måned en række malerier på Farsø Sygehus. Billederne i stærke farver, er fortrinsvis abstraktioner over til dels kendelige motiver. Mens Poul Steen Schmidt netop i år har afsluttet specialet »Kunst og kultur« på Haderslev Statsseminarium, har han i årevis deltaget i utallige male- og tegnekurser. Han har dog en uddannelse som urmager bag sig. For to år siden havde han separat udstilling i Galleri Jutta Pregaard i Aabenrå. Han har siden udstillet i Galleri Sommerudstilling og i samarbejde med samme i foyreen i DR Syd. Han hører i dag stadig til de faste og »unge« kunstnere der udstiller i galleriet. Han deltager også i skolernes kunstforenings vandreudstilling 2002/2003. Udstillingen er arrangeret af Sygehusets Kunstforenings udsmykningsudvalg.

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...