Sønderjysk fagforening ud i kulden

Arbejdsmarked 12. december 2004 05:00

SKÆRBÆK: Dannelsen af 3F har kostet mange sværdslag rundt omkring i landet. Men et sted er sammenlægningen gået helt i hårdknude. SiD's Skærbæk-afdeling med 800 medlemmer stod fast på at fortsætte som selvstændig fagforening uden for 3F. Men den model kunne man ikke leve med fra de to fusionerende forbunds side, og på et fælles hovedbestyrelsesmøde mellem SiD og KAD blev Skærbæk-afdelingen slet og ret ekskluderet. Afdelingsformand Bruno Jeggesen beklager, at det er kommet så vidt, men han er ikke til sinds at bøje sig for forbundstoppen. - De havde sendt en stor delegation herned forleden i et forsøg på at få vore medlemmer over i 3F's nye Tønder-afdeling, men så vidt jeg ved, er det kun lykkedes at lokke ganske få til mødet, fortæller Bruno Jeggesen. Han er overbevist om, at det vil lykkes at drive fagforeningen videre blandt andet i kraft af en aftale med ASE, a-kassen for selvstændige erhvervsdrivende. Specialarbejderforbundet i Skærbæk, som det nye navn lyder, vil tilbyde medlemmer et kontingent 200 kroner under det, der i øjeblikket gælder i SiD.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...