SønderjyskE for stærke for Pirates

Aalborgenserne var foran, men de kunne ikke stå distancen og tabte den første DM-semifinale i Vojens

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

VOJENS:Det endte med et klart nederlag på 7-2 til Aalborg Pirates i den første DM-semifinale i ishockey på udebane mod de forsvarende mestre fra SønderjyskE.

Hjemmeholdet var det klart stærkeste mandskab set over 60 minutter, men det lugtede faktisk af en overraskelse i første periode.

Allerede efter 16 sekunder måtte Pirates spille i undertal, hvor det alligevel lykkedes dem at få to friløbere til først Steffen Klarskov og siden Mark McCutcheon. Det gav selvtillid, og de kom fortjent foran 1-0, da Matt Pope afsluttede et langt pres i hjemmeholdets zone med at skøjte hele vejen rundt om målet og udplacere Alfie Michaud.

Siden have Aalborg Pirates flere gode muligheder, men i stedet blev det 1-1, da Patrick Asselin udnyttede en friløber.

Stærk Magnus Åkerlund

I slutfasen af første periode måtte Magnus Åkerlund hive et par store redninger frem, og han var prisgivet da Asselin blev dobbelt målscorer blot 23 sekunder før periodens udløb - efter uopmærksomt backspil.

Et lidt sløjt udbytte af en ellers stærk Pirates-periode, hvor de vandt skudstatistikken med 9-8.

Hårdt SønderjyskE-pres

Billedet var dog et helt andet i anden periode, hvor SønderjyskE kom ud som lyn og torden og reelt viste klasseforskellen på de to hold.

Magnus Åkerlund sprællede dog stærkt og det lykkedes blandt andet at overleve to minutter med to mand i undertal.

Midtvejs i perioden gik den dog ikke længere. En opspilsfejl gav Cory Quirk en friløber, som han køligt udnyttede til 3-1. Og pucken var kun lige givet op, før det blev 4-1 ved Jason Walters.

SønderjyskE vandt skudstatistikken i anden periode med 15-2, og det var Kasper Degn der havde begge Pirates-afslutninger. Den første gik i nettet til 4-2 reducering efter en kontra.

SønderjyskE gjorde det dog hurtigt til 5-1, da Lasse Uusivirta trak i nødbremsen og begik straffeslag. Det omsatte Thomas Spelling suverænt til 5-2.

Cruise control i tredje periode

I tredje periode øgede SønderjyskE hurtigt til 6-2 ved Thomas Spelling efter en ny opspilsfejl af Pirates.

Det dræbte det sidste lille håb om et comeback, og i de sidste sekunder blev det 7-2 ved Steffen Frank.

Det endte som ren cruise control for de danske mestre, der nu fører 1-0 i serien.

Der er ny kamp torsdag 19.30 i Gigantium.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.