Herning

SønderjyskE fortsætter sejrsgang

Sønderjyskes ishockeyherrer fortsætter deres sejrsgang og fører nu 2-0 i DM-finaleserien mod Herning.

Glæden var ikke til at tage fejl af i SønderjkyskE-lejren. Foto: Scanpix

Glæden var ikke til at tage fejl af i SønderjkyskE-lejren. Foto: Scanpix

Det blev en kendsgerning, da Sønderjyske tirsdag aften hjemme i Vojens Skøjtehal vandt 4-2 over de regerende mestre. Hjemmeholdets store spiller var igen anfører Dan Ceman, som også afgjorde den første finale i Herning. I Vojens scorede han to gange. I tredje periode var der efter en Herning-reducering til 2-3 spænding til sidste minut, men til sidst scorede Sønderjyskes Alexandr Macijevski i tomt mål, da Herning havde taget målmanden ud for at spille med en ekstra markspiller. Den tredje DM-finale spilles på torsdag i Herning. /ritzau/